Flensburg

Skjalm Hvide

Persondiagram

Ytterligare namn

Ytterligare namn	Namn
Namn vid födelse	Skjalm Hwide
Namn vid födelse	Høvedsmann Skjalm Hvide
Namn vid födelse	Skjalm Tokesen Hvide
Namn vid födelse	Hvid Skjalmson
Namn vid födelse	Skjalm Hvide
Namn vid födelse	Skjalm Tokessøn (Tokesen) Tokesen Hvide
Namn vid födelse	Skjalm Tokesen Hvide
Namn vid födelse	Skjalmo

Föräldrar

Far	Födelsedatum	Mor	Födelsedatum
Knight Toke Trylle Palnesen Hvide	0975	Ingeborg Ottarsdotter af Gotland	0990

Partners

Partner	Födelsedatum	Barn
Signe Asbjørnsdatter	1050	Ebbe Skjalmsen Hvide

Personhändelser

Händelsetyp	Datum	Plats	Beskrivning
Födelse	1034
Sysselsättning	1101		The King's Ombudsman
Sysselsättning			Jarl, Høvding på Sjælland, Sjællandsk Høvding. Stamfader til Hvide-Slægten., 1101 Høvedsmand over Sjælland og Rügen, Sjællandsk Høvding
Sysselsättning			Jarl, Hövitsman
Sysselsättning			Präfekt v. Salland
Sysselsättning			Jarl
Sysselsättning			Sjællandsk Jarl
Död	1113	Fjenneslev, Alsted, Sorø, Denmark
Begravning		Fjenneslev, Sorø, Denmark

Anteckningar


Skjalm Hvide, død 1113, storbonde. Ifølge Sorø klosters gavebog var Skjalm Hvide søn af den ellers ukendte Toke Trylle om hvem gavebogen oplyser at han var den første kristne i sin slægt, og Skjalm Hvide havde selv sønnerne Asser Rig, Ebbe og Toke. Oplysningerne findes alle i forbindelse med redegørelsen for stiftelsen af det første kloster i Sorø kort efter 1140, en benediktinerstiftelse som Absalon 1162 omdannede til cistercienserkloster. Det er først og fremmest dette klosters grundlæggelse og ældste historie indtil ca. 1215 som gavebogen er interesseret i; det vides ikke hvornår den er affattet, og det eneste bevarede manuskript er fra ca. 1440, så oplysningerne om Skjalm Hvide og hans familie kan ikke kaldes samtidige. Han har næppe selv ført navnet Hvide, i hvert fald ikke som slægtsnavn, og den navnkundige Hvideslægt som han er stamfar til er en gruppering af slægter som 1500-tallets genealogiske forskningsinteresse har skabt (forbindelsen mellem slægtens forskellige grene er ofte tvivlsom). Skjalm Hvide omtales ofte hos Saxo som en af den (stærke) danske kongemagts vigtigste støtter, især under Sven Estridsen og Erik Ejegod. Efter Rügens erobring fik Skjalm Hvide befalingen her. Det var til ham at Erik Ejegod og dronning Bodil betroede deres søn Knud da de 1102 drog ud på pilgrimsrejsen til Det hellige Land. Skjalm Hvide har ejet store godser, dels på Sorøegnen, dels i Nordsjælland. Han gravlagdes i Fjenneslev der måske var – i hvert fald senere blev – hovedsædet for familiens besiddelser. Fra Fjenneslev førte Absalon Skjalm Hvides og Tokes ben til Sorø. Skjalm Tokeson Hvide (født ca. 1034, død ca. 1113) var en dansk høvding. Han eide store jordeiendommer omkring Sorø på Sjælland, og anses for å være stamfar til den mektige Hvide-slekten. Han var sønn av Toke Trylle (Hvide). Sammen med Svend Estridsen deltok han i Slaget ved Niså i 1062, der han ble tatt til fange av Harald Hårdråde. Herfra flyktet han senere. Han samlet omkring 1100 sjællænderne til hevntokt mod venderne, som hadde drept hans bror. Skjalm Hvide var nært knyttet til Erik I Ejegod, hvis sønn Knud Lavard fra 1102 i noen år ble oppfostret sammen med hans egne sønner Asser Rig og Ebbe Skjalmsen (Hvide). Han fikk dessuten barna Margrete, Cecilie Skjalmsdatter (Hvide) og Toke Skjalmsen (Hvide), alle med hustruen Signe. Høvedsmand på Sjælland, +Fjenneslev ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ Hal Koch skriver om jarletittelen i Danmarks Historie 1060-1241 - Kongemagt og Kirke: Påstanden om at de disse befatningshavere hadde jarletittel er egentlig feil, da det samtidige kildematerialet bruker titlene og . Skjalm gis overhodet ingen tittel i det tilgjengelige kildematerialet. Videre var Ubbe kongens svigersønn, ikke hans bror. Kongen var langt fra eneveldig. Stiftelsesdokument for klostre og andre dokumenter med angivelse av personnavn viser at en rekke forskjellige stormannsslekter eide tildels store jordbesittelser. Hvideslekten kjennes f.eks. i Midt- og Nordsjælland og Bodil-slekten i Sydsjælland, på Falster og Møn. Hvideslekten støttet Erik Ejegods etterkommeres krav på tronen. Valdemar den Store ble oppfostret av Skjalm Hvides sønn Asser Rig sammen med Asser Rigs to sønner: Esbern Snare som grunnla Kalundborg og Absalon som ble erkebiskop i Lund. Bodilslekten donerte store verdier til innstiftelse av St. Peders kloster ved Næstved og Skovklosteret, det nåværende Herlufsholm. Skjalm Hvide var en sjællandsk stormann og eide mye jordegods, spesielt i Sorø-distriktet. Han ble stamfar til den mektigste danske stormannsætt i middelalderen. Den blir kalt , selv om kun var et personlig tilnavn. Alle hans fire sønner, Toke, Sune, Ebbe og Asser, var ansette høvdinger, og fra de to siste nedstammer mange av Danmarks ypperste menn, bl.a. biskop Absalon, Esbern Snare og Anders Sunesen. Knud Lavard ble oppfostret hos Skjalm da hans foreldre dro på pilgrimsferd til Det Hellige Land. I 1062 fulgte han Svend II Estridsen i kampen mod Harald III Hardråde i Niså. Han ble ifølge Saxo såret og tatt til fange, men klarte å flykte ved Gedesø: [Lib. xi, cap. v, 1931:307, overs. 1913 II:10.] Skjalm Hvide (født i første halvdel af 1000-tallet, død ca. 1113) var en sjællandsk høvding med store jordbesiddelser omkring Sorø. Han anses for at være stamfader til den mægtige Hvide-slægt og var selv søn af Toke Trylle (Hvide). Sammen med Svend Estridsen deltog han i Slaget ved Niså i 1062, hvor han blev taget til fange af Harald Hårdråde. Han havde dog senere held til at flygte. Omkring år 1100 rejste Skjalm Hvide sjællænderne til hævntogt mod venderne, der havde dræbt hans broder. Skjalm Hvide var i sine senere år nært knyttet til Erik Ejegod, hvis søn Knud Lavard fra 1102 i nogle år blev opfostret sammen med hans egne sønner Asser Rig og Ebbe Skjalmsen (Hvide). Ud over de nævnte fik han med sin hustru Signe også børnene Margrete, Cecilie Skjalmsdatter (Hvide) og Toke Skjalmsen (Hvide). Hvide, Skjalm, -1102-, Høvding, hørte til en mægtig sjællandskStormandsæt. Som hans Fader nævner en sen Overlevering Toke Trylle;stridende mod Saxos Ord og i sig selv værdiløs er Paastanden om ÆttensNedstammen fra Sagnhelten Palnatoke. S. H. havde Ejendomme vidtomkring paa Sjælland, fremfor alt i Sorøegnen. Tidlig har han faaetdet Hverv at være sin Fødeøs Jarl. Som saadan fulgte han SvendEstridsen til Kampen mod Harald Haardraade i Nisaa (1062), hvor han kæmpede tappert, men daSejeren hældede til Nordmændenes Side, blev han saaret og taget tilFange; ved Gedesø lykkedes det ham imidlertid at slippe fra sineBevogtere. Nu hører man ikke noget om ham før i Oluf Hungers Kongetid.Under de daværende opløste Forhold blev hans Broder Aute paa Vejen fraSjælland til Falster overrasket og fældet af vendiske Sørøvere. Udenat ty til Kongens Hjælp samlede S. H. da paa egen Haand en sjællandsk Hær, drog til Julin ogtvang Indbyggerne til at udlevere de skyldige, der bleve dræbte underde grusomste Pinsler. Da Erik Ejegod begyndte sine sejerrige Tog modVenderne, har S. H. staaet ved hans Side. Efter Rygens Erobring blev han sat til Høvding over denne Ø. Da Kong Erik ogDronning Bodil droge ud paa deres store Pilgrimsfærd (1102), overlodede deres lille Søn Knud til S. H.s Varetægt; han blev saaledesFosterfader for en af Danmarks berømteste Mænd, For øvrigt sendte hannogle Aar efter den unge Kongesøn til Hertug Lothar af Sachsen, og deter tvivlsomt, om han senere har set sin Fostersøn. S. H. maa være dødo. 1113, i høj Alder. Han blev begravet i Fjenneslev Kirke, der har hørt til hans Hovedgaard.Senere blev hans Lig af Sønnesønnen Absalon flyttet til Sorø. -- SomS. H. havde været Danmarks mægtigste Høvding, blev han ogsaa Stamfadertil den mægtigste Stormandsæt, der nogen Sinde har levet blandt de danske. Allerede hans 4 Sønner, Toke, Sune, Ebbeog Asser Rig, vare ansete Høvdinger, og fra de 2 sidste nedstammemange af vore ypperste Mænd, fremfor alle Absalon,. Esbern Snare ogAnders Sunesen. Langt mere end nogen som helst anden Æt have S. H.sEfterkommere hævet Danmark, saa længe de virkede sammen med Kongerne;men da Venskabet forvandledes til Fjendskab, voldte «Hvide-Ætten»ogsaa de største Ulykker over Folk og Land. -- Foruden Sønnerne havde S. H. 2 Døtre:Cæcilia ægtede Peder Thorstensen paa Borg ved Sorø;Margrethe blevogsaa gift, uvist med hvem, men tilbragte sin Enkestand i RoskildeNonnekloster.

Skjalm Hvide, død 1113, storbonde. Ifølge Sorø klosters gavebog var Skjalm Hvide søn af den ellers ukendte Toke Trylle om hvem gavebogen oplyser at han var den første kristne i sin slægt, og Skjalm Hvide havde selv sønnerne Asser Rig, Ebbe og Toke. Oplysningerne findes alle i forbindelse med redegørelsen for stiftelsen af det første kloster i Sorø kort efter 1140, en benediktinerstiftelse som Absalon 1162 omdannede til cistercienserkloster. Det er først og fremmest dette klosters grundlæggelse og ældste historie indtil ca. 1215 som gavebogen er interesseret i; det vides ikke hvornår den er affattet, og det eneste bevarede manuskript er fra ca. 1440, så oplysningerne om Skjalm Hvide og hans familie kan ikke kaldes samtidige. Han har næppe selv ført navnet Hvide, i hvert fald ikke som slægtsnavn, og den navnkundige Hvideslægt som han er stamfar til er en gruppering af slægter som 1500-tallets genealogiske forskningsinteresse har skabt (forbindelsen mellem slægtens forskellige grene er ofte tvivlsom). Skjalm Hvide omtales ofte hos Saxo som en af den (stærke) danske kongemagts vigtigste støtter, især under Sven Estridsen og Erik Ejegod. Efter Rügens erobring fik Skjalm Hvide befalingen her. Det var til ham at Erik Ejegod og dronning Bodil betroede deres søn Knud da de 1102 drog ud på pilgrimsrejsen til Det hellige Land. Skjalm Hvide har ejet store godser, dels på Sorøegnen, dels i Nordsjælland. Han gravlagdes i Fjenneslev der måske var – i hvert fald senere blev – hovedsædet for familiens besiddelser. Fra Fjenneslev førte Absalon Skjalm Hvides og Tokes ben til Sorø.

Skjalm Tokeson Hvide (født ca. 1034, død ca. 1113) var en dansk høvding.

Han eide store jordeiendommer omkring Sorø på Sjælland, og anses for å være stamfar til den mektige Hvide-slekten. Han var sønn av Toke Trylle (Hvide).

Sammen med Svend Estridsen deltok han i Slaget ved Niså i 1062, der han ble tatt til fange av Harald Hårdråde. Herfra flyktet han senere.

Han samlet omkring 1100 sjællænderne til hevntokt mod venderne, som hadde drept hans bror.

Skjalm Hvide var nært knyttet til Erik I Ejegod, hvis sønn Knud Lavard fra 1102 i noen år ble oppfostret sammen med hans egne sønner Asser Rig og Ebbe Skjalmsen (Hvide). Han fikk dessuten barna Margrete, Cecilie Skjalmsdatter (Hvide) og Toke Skjalmsen (Hvide), alle med hustruen Signe.

Høvedsmand på Sjælland, +Fjenneslev

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hal Koch skriver om jarletittelen i Danmarks Historie 1060-1241 - Kongemagt og Kirke:

Påstanden om at de disse befatningshavere hadde jarletittel er egentlig feil, da det samtidige kildematerialet bruker titlene og . Skjalm gis overhodet ingen tittel i det tilgjengelige kildematerialet. Videre var Ubbe kongens svigersønn, ikke hans bror.

Kongen var langt fra eneveldig. Stiftelsesdokument for klostre og andre dokumenter med angivelse av personnavn viser at en rekke forskjellige stormannsslekter eide tildels store jordbesittelser. Hvideslekten kjennes f.eks. i Midt- og Nordsjælland og Bodil-slekten i Sydsjælland, på Falster og Møn.

Hvideslekten støttet Erik Ejegods etterkommeres krav på tronen. Valdemar den Store ble oppfostret av Skjalm Hvides sønn Asser Rig sammen med Asser Rigs to sønner: Esbern Snare som grunnla Kalundborg og Absalon som ble erkebiskop i Lund. Bodilslekten donerte store verdier til innstiftelse av St. Peders kloster ved Næstved og Skovklosteret, det nåværende Herlufsholm.

Skjalm Hvide var en sjællandsk stormann og eide mye jordegods, spesielt i Sorø-distriktet. Han ble stamfar til den mektigste danske stormannsætt i middelalderen. Den blir kalt , selv om kun var et personlig tilnavn.

Alle hans fire sønner, Toke, Sune, Ebbe og Asser, var ansette høvdinger, og fra de to siste nedstammer mange av Danmarks ypperste menn, bl.a. biskop Absalon, Esbern Snare og Anders Sunesen.

Knud Lavard ble oppfostret hos Skjalm da hans foreldre dro på pilgrimsferd til Det Hellige Land.

I 1062 fulgte han Svend II Estridsen i kampen mod Harald III Hardråde i Niså. Han ble ifølge Saxo såret og tatt til fange, men klarte å flykte ved Gedesø:

[Lib. xi, cap. v, 1931:307, overs. 1913 II:10.]

Skjalm Hvide (født i første halvdel af 1000-tallet, død ca. 1113) var en sjællandsk høvding med store jordbesiddelser omkring Sorø. Han anses for at være stamfader til den mægtige Hvide-slægt og var selv søn af Toke Trylle (Hvide).

Sammen med Svend Estridsen deltog han i Slaget ved Niså i 1062, hvor han blev taget til fange af Harald Hårdråde. Han havde dog senere held til at flygte.

Omkring år 1100 rejste Skjalm Hvide sjællænderne til hævntogt mod venderne, der havde dræbt hans broder.

Skjalm Hvide var i sine senere år nært knyttet til Erik Ejegod, hvis søn Knud Lavard fra 1102 i nogle år blev opfostret sammen med hans egne sønner Asser Rig og Ebbe Skjalmsen (Hvide). Ud over de nævnte fik han med sin hustru Signe også børnene Margrete, Cecilie Skjalmsdatter (Hvide) og Toke Skjalmsen (Hvide).

Hvide, Skjalm, -1102-,

Høvding, hørte til en mægtig sjællandskStormandsæt. Som hans Fader nævner en sen Overlevering Toke Trylle;stridende mod Saxos Ord og i sig selv værdiløs er Paastanden om ÆttensNedstammen fra Sagnhelten Palnatoke. S. H. havde Ejendomme vidtomkring paa Sjælland, fremfor alt i Sorøegnen. Tidlig har han faaetdet Hverv at være sin Fødeøs Jarl. Som saadan fulgte han SvendEstridsen til Kampen mod

Harald Haardraade i Nisaa (1062), hvor han kæmpede tappert, men daSejeren hældede til Nordmændenes Side, blev han saaret og taget tilFange; ved Gedesø lykkedes det ham imidlertid at slippe fra sineBevogtere. Nu hører man ikke noget om ham før i Oluf Hungers Kongetid.Under de daværende opløste Forhold blev hans Broder Aute paa Vejen fraSjælland til Falster overrasket og fældet af vendiske Sørøvere. Udenat ty til Kongens Hjælp

samlede S. H. da paa egen Haand en sjællandsk Hær, drog til Julin ogtvang Indbyggerne til at udlevere de skyldige, der bleve dræbte underde grusomste Pinsler. Da Erik Ejegod begyndte sine sejerrige Tog modVenderne, har S. H. staaet ved hans Side. Efter

Rygens Erobring blev han sat til Høvding over denne Ø. Da Kong Erik ogDronning Bodil droge ud paa deres store Pilgrimsfærd (1102), overlodede deres lille Søn Knud til S. H.s Varetægt; han blev saaledesFosterfader for en af Danmarks berømteste Mænd, For øvrigt sendte hannogle Aar efter den unge Kongesøn til Hertug Lothar af Sachsen, og deter tvivlsomt, om han senere har set sin Fostersøn. S. H. maa være dødo. 1113, i høj Alder. Han

blev begravet i Fjenneslev Kirke, der har hørt til hans Hovedgaard.Senere blev hans Lig af Sønnesønnen Absalon flyttet til Sorø. -- SomS. H. havde været Danmarks mægtigste Høvding, blev han ogsaa Stamfadertil den mægtigste Stormandsæt, der nogen Sinde

har levet blandt de danske. Allerede hans 4 Sønner, Toke, Sune, Ebbeog Asser Rig, vare ansete Høvdinger, og fra de 2 sidste nedstammemange af vore ypperste Mænd, fremfor alle Absalon,. Esbern Snare ogAnders Sunesen. Langt mere end nogen som helst anden Æt have S. H.sEfterkommere hævet Danmark, saa længe de virkede sammen med Kongerne;men da Venskabet forvandledes til Fjendskab, voldte «Hvide-Ætten»ogsaa de største

Ulykker over Folk og Land. -- Foruden Sønnerne havde S. H. 2 Døtre:Cæcilia ægtede Peder Thorstensen paa Borg ved Sorø;Margrethe blevogsaa gift, uvist med hvem, men tilbragte sin Enkestand i RoskildeNonnekloster.

Webpage created with MacFamilyTree 8 for macOS